torsdag den 7. januar 2010

Hold nu jeres F****** kæft (I ved, hvem I er).



Inden mit sure, sure opstød, vil jeg lige starte med at sige 1000 tak til alle Jer, der kommer til Klub Rolig. Det er skønt at se, at der er så mange, der deler vores kærlighed til den melankolske, akustiske, afdæmpede, tænksomme musik.

Når det så er sagt, så bliver jeg nødt til at udtrykke min irritation og forundring over de få, der ikke kan forstå at holde deres kæft. For Jer der ikke har været til arrangementet, kan jeg fortælle at set-uppet er som følger:

Vi Djer en times tid inden live navnet går på scenen. Her sidder folk og småsludrer og hygger. Når artisten/bandet går på scenen, er det som regel i et ret lille set up. Til tider er det såmænd ”bare” en sanger med en guitar – et meget ”nøgent” udtryk. Her er det kutyme, at man tier stille og lytter til musikken. Efter et 25-35 minutters set går vores gæste DJ på, og folk kan sludre videre.

Vi beder gæsterne om at lytte – og vise de optrædende den respekt, at holde deres kæft. Tænk hvordan du selv ville have det, hvis du sad alene på en scene med et enkelt instrument, og folk sad og snakkede.. Det er en halv time af ens liv, hvor man lukker munden og rent faktisk har mulighed for at fordybe sig en anelse i noget musik.
Det er en misforståelse, der er udbredt i Danmark: at vi skal være fulde, feste og larme, når vi går til koncert. Nogen gange passer det altså ikke ind, at grine og snakke højlydt – især ikke når det generer andre publikummer og de optrædende.

Men hvad stiller man egentlig op? Både til Klub Rolig og til andre koncerter har jeg pænt bedt folk om at tie stille – hvilket har resulteret i en flok meget forurettede mennesker, der pludselig larmede endnu mere.
Selvfølgelig er det ok, at more sig, når man går ud – og selvfølgelig er det ok, at tale afdæmpet og kort sammen mellem numrene. Men hvis man mest af alt, har lyst til at stå og tale under hele koncerten, kunne man måske gå i baren, udenfor eller et helt andet sted hen? Hvorfor kan vi ikke vise hinanden den respekt, at tænke på andet og andre end sig selv?

Le ”Sshhhhhh” Gammeltoft

4 kommentarer:

  1. So true Le! Det kan sgu ikke passe man ikke kan lukke aret den korte tid! Især fordi man dén ene aften giver plads til musikken og 'roligheden'! Som du siger, gå på en bar el. lign hvis man vil feste og lad vær' med at ødelægge det for os andre -You selfish bastards! Når det er sagt, så props til Klub Rolig og musikerne! ;)

    SvarSlet
  2. Tak :) og ja - det er så fedt, at der er dygtige musikere, der gider tage opfordringen op, og omarrangere deres numre til et akustisk set.
    Men hvordan får man folk til at holde kæft? Det er pudsigt nok dem, der sidder og kyler shots ned, der ikke kan lukke i..

    SvarSlet
  3. Først og fremmest tusind tak for de fine aftener på Ideal Bar - det er et varmt, rart og behageligt tiltag, som vi er rigtig mange der nyder.

    Derfor jeg forstår udmærket din frustration. Specielt til et arrangement der endda har titlen "rolig". Har selv været ude for lignende at folk til "rolige " koncerter, MÚM, COYB og Tigersprings Label Night, har snakket og drukket og været enormt højlydte. At der er en bar på VEGA betyder ikke at man skal drikke sig i hegnet og råbe og feste. Hvis man er af den overbevisning kan man jo komme til SOC's fester eller andre af VEGA natklubs lign. arrangementer...
    Så fik jeg også lige lukket damp ud :)

    SvarSlet
  4. Bare stik en mic. i hovedet på dem, så kan alle høre hvad de siger, så stopper de nok :-)

    laKris

    SvarSlet