Dette er et sidste blogindlæg fra mig her på Blogspot. Landet ligger nemlig sådan, at jeg er blevet spurgt, om jeg vil være fast Politiken-blogger! Og det kan jeg jo ikke sige nej til. Der er i forvejen et hav af interessante blogs på Politiken - om alt lige fra politik til street art og lige fra økonomi til musik.
Min blog kommer fortsat til at handle om musik, der ligger mit hjerte nært. Alt fra dybe elektroniske toner til indie falsetter. Og der vil nok også dukke et par downloads op i ny og næ, ligesom på min blog her på blogspot.
Nå, så kommer der lidt mere lækkert I kan downloade.. Danske Traplite leverede for et par uger siden et super fint mix til Unga Bunga, og du kan hente det HER.
Bag Traplite gemmer de to danske DJs Thomas Eke Ochu a.k.a Dj EBU og Mikael Gjøl sig:
Thomas Eke Ochu a.k.a Dj EBU --------------------------------------------- UK dj med base i Danmark og Karrieres resident Dj, bygger sine sæt op i tre dimensioner: historie, beat og stemning. Balerica, Disco, hip hop breaks krydret med for vilde gør-det-selv mashups, dub, electro og rock elementer.
Mikael Gjøl --------------------------------------------- Mikael Gjøl spiller eklektiske genreblandende dj-sets, og kan skabe både lounge stemning og pakkede dansegulve. Har spillet med Stephane Pompougnac, Chloé og Karrieres egen dj Ebu. Ud over at være en travl live-dj, har han lavet compilations udgivet af en af verdens bedst sælgende pladelabels Pschent, Paris (Hôtel Costes, Buddha Bar, Fashion TV etc.) Mikael var nomineret som Best Upfront Dj ved Danish Dj Award 2007.
VICE / VBS.TV stopped by to say hello the other weekend.. They followed me around with a camera for a couple of days.. And this is what came out of it. Fuck - I was tired sunday...
Så er programmet blevet offentliggjort - eller i hvert fald størstedelen af det. Der vil unægtelig komme flere navne til op til den 1. juli, hvor festivalen officielt starter.
Men hvordan ser det så ud? Der er et hav af fede navne på programmet - særligt inden for de små og mellemstore navne. Et par af dem, jeg ikke vil gå glip af er:
MIIKE SNOW
Svensk-amerikanske Miike Snow har lavet et fremragende album af samme navn - og skulle være et fænomenalt live band. Det er et af mine absolutte must see navne! Tjek lige denne her video ud. Den er fantastisk!
LOCAL NATIVES
Deres debutalbum Gorilla Manor udkom slut 2009 / start 2010, og har intet mindre end imponeret. Deres single airplanes bliver spiller på P3, og har du ikke hørt dem endnu, så er der her en varm anbefaling!
BEACH HOUSE
Indie musik fra USA. Deres debutalbum blev kåret som 2006's 16. bedste album af Pitchfork. Duoen har som regel perkussionister med, når de spiller live.
ROBYN
Hun græd eftersigende på scenen sidst hun besøgte Roskilde.. koncerten gav i hvert fald 6 stjerne i de fleste danske musikmedier. I år har hun annonceret, at hun vil udgive hele tre albums.. Bum! Første udspil "Fembot" lover godt!
LCD SOUNDSYSTEM
JUBIIIII! Jeg glæder mig vildt til Mr. Murphy og slæng træder op på den scene. Deres nye plade er for fed, og sidst de optrådte på Roskilde var det en sand fest!
Kender du dem ikke, så smut ind og køb Sound Of Silver. Et af de bedste albums fra 2007.
KINGS OF CONVENIENCE
De fleste kender duoen eller i hvert fald Erlend Øye, som er et af medlemmerne. De er afdæmpede og til tider melankolske, men meget iørefaldende. De skriver de smukkeste melodier. Sidst jeg så dem live, havde de ikke band med på scenen, og det blev en lille smule kedeligt i længden. Nu må vi se, hvad de finder på til juli...
TIM SWEENEY
DJen er tilknyttet det legendariske pladeselskab DFA Records - og har sin egen radiostation på nettet, Beats In Space. Han spiller super eklektisk og er en fest at opleve bag pulten!
PRINS THOMAS
Norsk, varm, lækker disco. Så er det sagt. Han har tidligere produceret sammen med landsmanden Lindstrøm, som han skal varme op for på festivalen.
LINDSTRØM & CHRISTABELLE
For nyligt kom pladen "Real Life Is No Cool" og med den beviser Lindstrøm virkelig, at han har noget at byde på inden for den syntetiske og digitaliserede 70’er-disco. Sammen med Christabelle skal han nok få startet festen.
MODERAT
Tyskerne skal nok få gang i Roskilde Festival. Gruppen består af Sascha Ring, også kendt som Apparat, og Gernot Bronsert og Sebastian Szary, bedre kendt som Modeselektor.
Men kigger man på hovednavnene, synes jeg stadig der mangler noget. Der er faktisk kun ét af de navne, der indtil videre står øverst på plakaten, som jeg anser som et must see:
GORILLAZ
De spiller to festivaller i 2010 og Roskilde er en af dem. Sej bookning! Det virtuelle band er ude med en ny plade, Plastic Beach, som i den grad er et lyt værd. Jeg glæder mig til at se, hvordan de griber showet an. Det kan kun overraske.
Du kan se det fulde program og læse mere om hver enkelt navn på Roskilde Festivals hjemmeside HER
Smid endelig en kommentar om, hvad du synes om programmet.. Er der noget du bare SKAL se?
Kjeld og jeg har tidligere præsenteret den unge producer Kasper Marott på vores compilation "Sound Of Copenhagen". Det var nummeret "Killer Clown (Original Demo Version)”, der kom på SOC vol. 3.
Nu har Kasper flere demoer klar til at dele med dig.. Download her de to tracks
Når nu vi er ved temaerne, så vil jeg gerne runde de kære album tracks. Numre, som ikke er endt med at blive opgraderet til singler, men som stadig sniger sig ind under huden på en.
Jeg hører dagligt brok om singler - hvorfor har de lige valgt den, hvorfor skal vi altid høre de samme numre og bla bla bla. Jeg er absolut ikke altid enig i pladeselskabernes singlevalg, men forstår sagtens konceptet omkring singler. Det siges trods alt, at en almindelig radiolytter skal høre et nummer omkring 40 gange, før det har sat sig fast (!?)
Nå - men når alt kommer til alt, så er der nogle album tracks, som vokser sig større for mig end singlerne har gjort, og nogle af dem, vil jeg gerne dele med Jer. Desværre bliver der sjældent lavet videoer til andet end singler, så det visuelle er ikke så spændende...
AMY WINEHOUSE - TAKE THE BOX
Fra hendes første plade FRANK - fra dengang hun var smuk, rund, sund, lækker, charmerende og havde en stemme som ingen andre!
GORILLAZ - EMPIRE ANTS
Hold nu kæft, jeg er vild med det her nummer. Damon Albarns vokal er lige i skabet, og skiftet halvvejs inde i nummeret er så stærkt. Kan slet ikke forstå, at man ikke har hørt om det svenske band Little Dragon før?! Måske jeg har sovet i timen.. Det er i hvert fald en utrolig sangerinde de har i det band!
KASHMIR - BEWILDERED IN THE CITY
Det bedste nummer Kashmir har lavet til dags dato. Sådan!
KINGS OF LEON - KNOCKED UP
Jeg har egentlig aldrig været så vild med Kings Of Leon.. men det her nummer er jo suverænt. (Tak for anbefalingen J!!)
WHEN SAINTS GO MACHINE - ARMED
Det er ikke nogen hemmelighed, at Kjeld Tolstrup og jeg er vilde med det her nummer. Ud af alle numrene på pladen Ten Makes A Face, valgte vi at lægge dette på Sound Of Copenhagen.
RUFUS WAINWRIGHT - GO OR GO AHEAD
Han synger som ingen andre. Læg mærke til, at han nærmest bruger sin vejrtrækning som et instrument. Klart mit favoritnummer fra Rufus!
PEARL JAM - GARDEN
Har altid været vild med det her nummer.. Mens alle andre skrålede med på Alive, lyttede jeg igen og igen og igen til Garden. Elsker det stadig!
Det her er bare et lille udpluk af tusindvis af numre, jeg kunne have smidt på bloggen.. Smid endelig en kommentar med album tracks, du er faldet for.. Vi elsker musikanbefalinger, right?
Der er ofte tendens til, at folk ser sig vrede på coverversioner af gode sange. Det er svært at høre et nummer, man er vild med blive fortolket på en helt anden måde - eller bare med en anden forsanger. Men der er altså god musik at grave frem blandt det utal af coverversioner, der er blevet lavet gennem tiden.
Jeg har valgt et par stykker jeg godt kan lide, eller som jeg synes tilføjer noget interessant til nummeret. Du er velkommen til at smide et link eller to, hvis du har en cover favorit, du gerne vil anbefale..
I midten af halvfemserne blev jeg mildest talt forelsket i en musikbølge, der kom fra Bristol, UK. Trip Hop opstod umiddelbart som en modreaktion til den Amerikanske Hip Hop, men dukkede også op på et tidspunkt, hvor rocken (grungen) og britpoppen havde fyldt vildt meget.
Musikstilen er en ret interessant pærevælling af alle mulige musikalske indflydelser - hip hop, electronica, reggae, rock, jazz osv.. Tunge beats, klare melodier og en fremtrædende ofte kvindelig vokal kendetegner gerne Trip Hop.
Genrens fortalere var navne som Massive Attack, Portishead og Tricky. Navne som stadig eksisterer på trods af, at Trip Hop ikke er et term vi bruger så meget længere. Massive Attack har netop udgivet nyt album. Portishead har smidt en single på gaden (støttesang for Amnesty International), og det siges, at et album er på vej. Tricky har spyttet plader ud siden 1990'erne.. Med svingende succes. Herunder kan du få en smagsprøve på dengang og nu.
Arbejder som DJ og som Radiovært på Danmarks Radio P3 - på programmerne "Smag" (hverdage mellem 12.00 og 14.00) og "UngaBunga" (fredag mellem 18.00 og 22.00).
Udgiver halvårligt compilation Sound of Copenhagen i samarbejde med Kjeld Tolstrup, anmelder for magasinet Costume og sidder i Pumpehusets bestyrelse.