onsdag den 7. oktober 2009

Den Rolige Klub

Hvis du godt kan lide smuk, mørk, melankolsk, stille, dyb, hjerteskærende, melodisk og tankevækkende musik, så kan det være at Klub Rolig kunne være noget for dig.
For omkring fire år siden startede jeg klubben med min daværende kollega fra Universal Music, Konrad, på hans restaurant/bar, Gefährlich. På det tidspunkt afholdt vi klubben hver søndag aften. Senere hen er klubben blevet en månedsklub og den har været forbi Beboerhuset ved Nansensgade, som kunne rumme flere publikummer end de små lokaler på Nørrebro. Derudover er Kjeld Tolstrup blevet min nye makker - så vi booker nu sammen.

Efter en lang sommerferie er Klub Rolig nu klar til at åbne igen. Mørket er ved at omringe os, og musikken kan endnu engang komme i fokus. I fremtiden holder klubben dog til på Enghavevej - nærmere betegnet Ideal Bar. Har har Klub Mini Vega i sin tid huseret, men er nu lukket ned. Derfor er der blevet plads til os.

Den første onsdag i måneden vil dørene blive åbnet kl. 20.00 og de efterfølgende timer vil der være et nogenlunde fast program:

20.00: Kjeld/Le
21.00: LIVE (Akustisk)
21.45: Gæste DJ

I aften er vores Gæste DJ SIMON JUUL og det er GRAND AVENUE der optræder.

Der er gratis indgang.

Læs mere her: http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=39501560518

Håber vi ses!

1 kommentar:

  1. Tak for en suveræn aften i selskab med Grand Avenue og Simon Jul. Fantastisk musik og rigtig god stemning!
    Ses om en måned.

    SvarSlet